Faglige grundelementer - Lyrik/digte

 LYRIK/DIGTE

 

Læs digtet højt for dig selv

a.    Slå ord op du ikke forstår

 

Præsentation af digt

a.    Titel

b.   Forfatter

c.    Evt. undergenre: F.eks. salme, popsang, vise, stemningsdigt eller andet

d.   Hvornår er digtet skrevet?

e.    Er digtet skrevet til en bestemt anledning?

f.    Giv evt. et kort referat – brug digtets nøgleord

 

For at komme i gang

a.    Er der noget ved digtet, der undrer dig?

b.    Hvad er mærkeligt/uforståeligt?

             

Digtets komposition

a.    Antal strofer og antal vers pr. strofe

b.   Tekstens opbygning (inddel evt. i begyndelse, midterafsnit og slutning)

c.    Eventuel bevægelse i forhold til tid og rum (f.eks. morgen til aften, nat til dag, forår til efterår, fra det åbne til det lukkede osv.)

d.   Har digtet en handling (episk) eller beskriver det en tilstand eller stemning (lyrisk)?

e.    Eventuelle gentagelser (kan understrege hvad der er vigtigt og kan bidrage til at skabe en stemning af monotoni eller tvang)

f.    Kontraster (er med til at understrege og fremhæve de centrale konflikter og er med til at understrege, hvad digtet drejer sig om.             

 

Det tekniske

a.    Er det et rimdigt (korte, koncentrerede udtryk der rimer på den ene eller anden måde) eller et prosadigt (en sammenhængende fortælling)?

b.   Enderim?  (aabb à parrim, abab à krydsrim, abca à omsluttende rim/klamrerim osv.)

c.    Stavelsesrim, f.eks. hjerte – smerte.  (Hvis to ords lyde er ens fra den sidst betonede vokal)

d.   Ørerim, feks. møl-sølv. (Rimer på udtalen)

e.    Øjerim, f.eks. rat-sat. (Rimer på stavningen)

f.    Bogstavrim, f.eks. vind og vejr; i natten kold og klam; Bennys bukser brændte

g.    Vokalharmoni, f.eks. ”…hvad kan man svare andet end …”

h.   Ultrakorte sætninger, lange fortællende sætninger eller opremsninger

i.     Hvilke ordklasser er overvejende brugt?

 

Sproget

a.    Billeder eller sammenligninger: hun spandt som en kat, pigens mund så ud som en rose, flittig som en myre.

b.   Personifikationer; et abstrakt begreb får evt. en skikkelse og tillægges menneskelige egenskaber: Døden er en gammel mand, lykken er en kvinde, i søvnens hule hånd, dagen går med raske fjed

c.    Besjælinger: natur eller ting gøres levende ved at blive tillagt menneskelige egenskaber: Stenen græd, telefontrådene synger, vinden hviskede

d.   Symboler: udtryk eller vendinger som repræsenterer almene forestillinger: Duen er symbol på fred, rosen er symbol på kærlighed, leen er symbol på døden, korset symbol på kristendommen osv.                    

 

e.    Metaforer: udtryk eller vendinger er sammensat af to forskellige forestillingsområder: Pigen har en rosenmund; han har ikke andet end penge i hovedet; politisk dødvande; moralsk sump; flaskens hals; han er myreflittig. Realplan forbindes altså med billedplan.

En metafor kan også være et billedligt udtryk, f.eks. gadekryds, flaskehalsproblem, curlingbørn.

Klicheer er en slags metaforer, der er gledet ind i dagligsproget og derfor ikke længere opfattes som billeder, f.eks. træets fod, flaskens hals

f.    Ord med medbetydning i stedet for neutrale ord; f.eks. krikke i stedet for hest, kælling i stedet for kvinde.

g.    Talemåder: Æblet falder ikke langt fra stammen. Gå ikke over åen efter vand!

h.   Usædvanlige ordsammensætninger (f.eks. uoverstigelig drypstenshukommelse, kemikaliefloden)

         

Digtets indhold

a.    Hvilke oplysninger og ledetråde giver titlen?

b.   Hvad handler digtet om?

c.    Hvad sker der i digtet? 

d.   Hvilken situation beskrives i digtet?

e.    Er der et realplan og/eller et billedplan?

f.    Hvilken stemning synes du digtet udtrykker?

g.    Hvilke følelser kommer til udtryk i digtet?

h.   Hvem taler i digtet?  Hvem tales der til?

i.     Er der modsætninger eller konflikter i digtet?  Hvordan løses konflikten?

j.    Virker digtet negativt eller positivt?  Er der brugt ironi eller humor?

                     

Tema

a.    Man kan ofte finde digtets tema ved at se på modsætningerne i digtet, f.eks. liv/død, før/nu, himmelsk/jordisk, lys/mørke, sorg/glæde, barn/voksen, natur/civilisation osv.

Tit er det kun den ene halvdel af et/flere modsætningspar, der vises

b.   Temaer er ofte kærlighed, ensomhed, sorg, angst, livets gang m.v.

 

Perspektivering og vurdering

a.    Som afslutning kan du prøve at sætte digtet i relation til den tid det er skrevet i.  Er der tidstypiske træk?  Gammeldags eller moderne ord?

b.   Vurdering – hvad synes du om digtet?

c.    Er det smukt?  Kedeligt?

d.   Giver det en god oplevelse?

e.    Hvad synes du om sproget?

f.    Sammenlign digtet med andet du har læst