Fredag d. 5/1 - 2024

 





Kære 7. Klasse

Jeg håber, at I har nydt en lang og velfortjent ferie og er klar til at give den gas med det faglige her i år 2024;0)


Dagens ord:

Abdicere


Dagens opgave:

Se/gense dronningens nytårstale

Nytårstale



1. Vi arbejder med Dronningens nytårstale

Find nytårstalen her

Besvar følgende opgaver:

a. Find eksempler i talen på, at den er en rendyrket lejlighedstale.

Lejlighedstalen:

Talen skal samle folk bl.a. ved at mindes store bedrifter i fortiden og den fælles historie. Den skal hylde fælles værdier, rose modtagerne og vække stolthed over at være en del af fællesskabet. Talen har fokus på øjeblikket, her og nu, hvor man er fælles om begivenheden (nytår) og om at være danske. Talen skal altså samle folk og bekræfte de fælles værdier.

b. Sæt jer ind i Ciceros pentagram nedenfor og besvar de efterfølgende spørgsmål:

Ciceros pentagram

Hvad er talesituationen, og hvad er talens formål? Hvem er afsender og modtager? Hvad er passende emner at komme ind på, og hvordan afspejler sproget de øvrige elementer i pentagrammet?


c. Læs om de tre appelformer og besvar de efterfølgende spørgsmål:


Er etos bedre eller værre efter talen? Hvad betyder hendes fremskredne alder for bedømmelsen af etos? Og hvad betyder det for etos, at dronningen vælger at fremføre talen på live-tv? Hun kunne jo vælge at optage talen på forhånd, så den kunne tages om, hvis hun kikser i fremførelsen

Se evt. klip fra nytårstalen 2015, hvor dronningens fremførelse kikser. Skader det etos? Hvorfor/hvorfor ikke?

d. Sammenlign talen på tekst og den fremførte tale:

Hvilken forskel gør det, at talen bliver fremført? Hvad betyder kropssproget, mimikken, gestikken, stemmeføringen, betoningen og pauserne for det indtryk, man får af talen?


2. Opsamling på klassen


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Dansk - torsdag d. 17/8

Mandag d. 12/5

Mandag d. 5/5