Mandag d. 10/3

 




Kære 8. Klasse


Jeg har som sagt ferie i denne uge, så I må være gode til at hjælpe de vikarer, der er i klassen. Husk også at være opmærksomme på, hvem der er duks. Jeg kan se, at der er flere, der mangler at aflevere både opgaven med "Min yndlingssang" og avisartiklen "Digital chikane". De skal ikke deles med mig på drev, men afleveres i afleveringsmapperne på Classroom. Spørg evt. Trine eller hinanden, hvis I ikke kan huske, hvordan man gør. 


Planen for i dag:

1. Læseøvelse (læreren tager tid og beder jer afslutte efter 30 minutter)

http://vlink.dk/3RR74


2. Power break - quiz og byt

Der ligger en stak lupper på mit skrivebord på pædagogisk værksted. Disse skal bruges som "Kort". I skal besvare spørgsmålene på lupperne ud fra bogen "Ulvekongen" - alle skal snakke med alle i klassen. 


3. Arbejde med opgaver til bogen "Ulvekongen"


 Spørgsmål til DEL 1 Kapitel 1-6: Fuglekongens fødselsdag 

• Hvorfor tror I, at han har strammet læberne? 

• Hvad mener Max, når han kun går i sort fra inderst til yderst? 

• Han bider tænderne sammen og tæller baglæns fra hundrede, som han har lært – Hvordan har Max det? Se også på billedet side 15. 

• Får man en fornemmelse af forholdet mellem Max’ familie? Prøv med få ord at beskrive forholdet. 

• Hvorfor er faren mon afbilledet som en gris? 

• Hvordan vil I beskrive faren? Hvordan er han over for Max? Hvordan kommunikerer han med ham? 

• Hvordan har Max det med sin familie? 

• Hvordan går det med Max i skolen? 

• Hvad mener Max med, at der “kryber myrer under hans hud”? 

• Hvad tænker Max om sig selv og Lilja? 

• Hvorfor sidder der en fugl på skulderen af Max? 

• Hvordan har Max det med sine kammerater i bunkeren, og hvad laver de sammen?


Når man er færdig, læser man videre i bogen eller arbejder i "Min ottende danskbog"


FRIKVARTER


4. Læse og arbejde videre med spørgsmål til Ulvekongen

Spørgsmål til DEL 2 Kapitel 7-13: Ude og snuse med flokken 

• Hvordan har Max det, når han er ude og snuse med flokken? 

• Hvordan er forholdet mellem personerne i flokken? 

• Har I samme indtryk af Max’ og Fuglekongens forhold? Hvad kendetegner deres forhold? 

• Hvad synes Lilja om Max? Og hvad synes Max om Lilja? 

• Hvorfor er Max og flokken efter Viktor? 

• Hvad sker der med flokken? Hvorfor tror I, at Lo har trukket sig? 

• Vælg en side i bogen, som du beskriver. Hvad ser du på siden? Hvordan er farverne? Hvordan er layoutet? Hvordan passer billederne til indholdet? Er der symbolske ting på billederne?


Når man er færdig, læser man videre i bogen eller arbejder i "Min ottende danskbog"


LÆSEBÅND - Læs i de tyske eventyrbøger, der står i en grå kasse i klassen. 



Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Dansk - torsdag d. 17/8

Mandag d. 12/5

Mandag d. 5/5